|
|
| • Bliver ikke ordentligt tørt |
Fnugfilteret er tilstoppetHvis fnugfilteret er fyldt, kan den fugtige luft ikke passere igennem.
Tøm fnugfilteret inden hver tørring
Der er valgt skånetørringVed tørring med lav varme vil bomuldstøj ikke blive tilstrækkeligt tørt
Kontrollér at der bliver tørret ved korrekt varme
På en kondenstumbler er kondensatoren tilstoppetNår kondensatoren er sat til med fnug og støv kan den fugtige luft ikke cirkulere imellem kondensatorribberne og fugten fra luften bliver ikke kondenseret. Til sidst kan luften ikke indeholde mere fugt fra tøjet og tøjet bliver ved med at være fugtigt.
Rens kondensatoren. Skyl kondensatoren med en bruser for at fjerne fnug og støv imellem ribberne. Kondensatoren skal være helt tør inden den igen sættes i tørretumbleren.
På en tørretumbler med aftræk er aftrækskanalen blokeretHvis aftræksslangen er blokeret af snavs eller der er opstået knæk, kan den fugtige luft ikke passere.
Rens aftrækskanalen og ret evt. knæk
På en elektronisk tørretumbler er følernes funktion nedsatMed tiden kan der komme en belægning på tromlens indre og på følerne. Følerne virker ikke længere så effektivt og tørretiden vil blive længere.
Belægningen stammer fra rester af skyllemiddel og kalk i vandet fra vasketøjet.
Tør tromlens indre med en klud opvredet i eddike
| |
|
| ||
| • For lang tid |
Den valgte tid er for kortDe anbefalede tider kan være for korte, hvis tøjet er centrifugeret ved lav hastighed.
Vælg længere tørretid
For meget tøjVed for meget tøj eller ved mange tykke tøjstykker vil tørretiden blive længere end anbefalet
Tør en mindre tøjmængde ad gangen, eller vælg længere tørretid
| |
|
| ||
| • Stopper før tøjet er tørt |
På en elektronisk styret tumbler er oversiden af tøjet tørtTøj, som består af dobbelte lag, tørrrer hurtigere på ydersiden end på vrangen. Når ydersiden er tør, stopper tørretumbleren. Tør tøjet med vrangen udad, hvis det yderste lag er tyndere end det inderste. En jakke bestående af polyester på ydersiden og indvendigt bomuldsfoer, skal tørres med vrangen udad, da bomuld er længere tid om at tørre end polyester. En bomuldsjakke med nylonfoer skal tørres med ydersiden udad.
Tag det tørre tøj ud, når tørretumbleren stopper. Vælg derefter programmet EKSTRATØRT og tør resten af tøjet.
| |
|
| ||
| • Stopper midt i tørring |
På en kondenstumbler er kondensbeholderen fuldNår der ikke kan være mere vand i kondensbeholderen stopper tørretumbleren
Tøm kondensbeholderen. Det er en god idé at tømme beholderen inden hver tørring.
| |
|
| ||
| • Tøjet bliver revet i stykker |
Lynlåse er åbne og lange bånd hænger løstLynlåsenes tænder river tråde ud af det øvrige tøj. Når lange løse bånd bliver revet med af det våde tøj, er der også risiko for at de bliver revet af.
Lyn lynlåse og bind bånd på pudebetræk, foklæder o.lign.
| |
|
| ||
| • Tøjet bliver slidt |
Løsnede fibre og tråde kan ses i filteretUnder brug og ved vask i hånd eller vaskemaskine løsner fibre og tråde (fnug) sig fra tøjet men bliver siddene på tøjets overflade.Ved tørring i det fri blæses fnuggene væk med vinden, men i tørretumbleren bliver de opsamlet i filteret og udvider sig p.g.a. tørringsprocessen.
Der er ikke mere slid på tøjet ved at tørre det i tumbler, men ved tørring i tumbler kan man se, hvor meget der ”blæser” af tøjets overflade.
| |
|
| ||
| • Tøjet krymper |
Stof, der bliver tørret svævende, trækker sig sammenIsær bomuld vil krympe ved tørring i tørretumbler. Det skyldes at tøjet er vævet og bliver tørret svævende. Når tøjet svæver vil vævningen trække sig sammen. Ved tørring i det fri bliver tøjet tørret hængende og vævningen bliver trukket ud. Tøjet krymper derfor ikke.
Når tøjet skal tørres i tumbler, kan der være en idé at købe tøjet et nummer større.
| |
|
| ||
| • Tøjet krøller |
Tøjet er krøllet efter centrifugering i vaskemaskinenHvis kraftigt krøllet tøjet eller tøj med faste folder bliver taget direkte fra vaskemaskinen og lagt i tørretumbleren, kan disse ikke rettes ud i tørretumbleren. Ryst de enkelte tøjstykker inden de lægges i tørretumbleren. Så bliver kraftigt krøl og faste folder rettet ud.
Tøjet har ligget for længe i tørretumblerenHvis tøjet får lov at ligge i tørretumbleren efter den er færdig, vil der dannes krøller og folder, dér hvor stoffet bukker om.
Tag tøjet ud og læg det sammen umiddelbart efter at tørreprogrammet er færdigt. | |